Marts 2007:
Det er et stykke tid siden, at vi sidst har skrevet her i bladet, men her er vi så igen. Siden sidst, har Bestyrelsen fået igangsat vores nye hjemmeside – den mangler stadig lidt tilpasning så tøv ikke med at sende os kommentarer til den.
I forum (medlemmernes eget sted på nettet) Har der været mange gode indlæg om opbygningen af den nye hjemmeside og snakket lidt om teknik, dækvalg mv. og det er rart at se at man får hurtigt svar når man spørger om et eller andet.
Kalenderen for resten af året ser sådan ud:
10. – 12. august. BlackBird-træf 2007 (Stedet for afholdelsen offentliggøres snarest):
Her vil vi som sædvanlig arrangere en fællestur lørdag formiddag og vi vil i år forsøge at lave et eftermiddagsarrangement der kan appeller til HELE familien, så vi evt. kan få endnu mere opbakning fra dem der lader os bruge tiden til at køre. Bestyrelsen modtager gerne forslag fra medlemmerne til indholdet af ovennævnte arrangement.
27. august. Bakkelukning:
Samme opskrift som åbningen.
28. – 30. september. Løvfaldstræf på MC-Touring Camp
Vær med til at afslutte sæsonen med maner. Campen hygger ekstra om besøgende, den sidste weekend de har åbent. Ankomst fredag eller lørdag, vær opmærksom på, at vores fælles tur, starter kl. 11.00 om lørdagen. Alle medlemmer opfordres til aktivt at medvirke til at udbygge vores muligheder for at komme ud og køre. En god måde at komme ud at køre med ligesindede – eller at få ligesindede med ud og køre, er at lave en tur ud af det.
På hjemmesiden er det i kalenderen muligt, at oprette en aktivitet og give mulighed for at tilmelde sig denne. På denne måde har vi forsøgt at gøre det så let som muligt for ALLE der har lyst til at arrangere en tur at sætte det i værk. Derfor kommer vi fra bestyrelsen med opfordring til ALLE medlemmer om at invitere os med på både små, mindre og også gerne store ture.
Vi vil selvfølgelig gerne have så mange BlackBirds under vores festlige vinger som muligt, og inviterer hermed alle Blackbird ejere til at være med i vores klub. Prøv at kigge forbi hjemmesiden og se, om det er noget for dig at være en del af det fællesskab vi har opbygget omkring vores dejlige birds.
På gensyn på www.hondablackbird.dk
På vegne af bestyrelsen
Kim Bjarne Pedersen